Hvad
gør man, når man står med et bjerg af arbejde og
venteværelset fuld af
patienter - ens legekammerater er på vej til Ærø
- og kroppen bare skriger på noget dansk ø-kultur ?
?
Man
gi'r den gas gør man, drøner hjem og
kaster en trus og en tandbørste i saddeltasken, og kører så
r.... ud af bukserne, som Henrik og jeg gjorde, da vi fik
mulighed for at komme med til Ærø på et afbud. -
Og hvilket held vi gjorde det, for hold da op!
Sikken dog en KANON tur!
Som sagt nåede Henrik og jeg - med det yderste af
neglene på broklappen - og hele hovedet fuld af salte fart
tårer - at komme med på færgen fra
Svendborg til Ærøskøbing.
Vel om bord ventede den første overraskelse de fleste af os,
idet sejltiden viste sig at være halvanden time!
- Og vi, der er vant til at vi dårligt kan nå at
spænde cyklerne fast og sluge en kop kaffe, når vi sejler
fra Odden til Ebeltoft, før vi skal køre fra borde igen
- ja, vi kunne læne os tilbage og stornyde den
fredfyldte sejlads gennem det sydfynske ø-hav, hvor der hele
tiden er en masse at se på med alle de små og store øer og
holme og næs og hvad det ellers hedder alt sammen, som vi
muntrede os med at prøve at identificere.
Lige så stille sivede hverdagens stress ud af kroppen på os.
Som
I nok ved var det Karen (og Bjarne) der inviterede på ø-tur i år.
Siden 2003 et fast programpunkt i Turklub kalenderen, hvor vi tilbringer en
weekend med at lære én af vores mange, fantastiske små øer rigtig godt at
kende.
Og hvem kunne vi ønske os bedre til at præsentere Ærø for os, end en
vaskeægte indfødt - nemlig vores alle sammens Karen, som er både er
født og delvist også opvokset på øen.
Arealmæssigt hører Ærø jo unægtelig til i småtings afdelingen, og vi havde
da næppe heller forladt færgelejet, før vi var ved vores bestemmelses
sted.
Tyve mand fordelt i fem af de her fine, små lavendelblå huse - og vi var
alle spændt op til en ordentlig omgang økul(ler)tur.
Og det skulle vise sig at der ventede os en oplevelse af de helt specielle!
Karen havde allieret sig med Ærøskøbings utrolige vægter, en af de mest
nørdede ildsjæle jeg har mødt i mit liv.
Så efter vi havde kylet bagagen ind i vores små huse, spadserede vi ind i byen
for at mødes med vægteren, der så ville tage os med på sin aftenvandringen
rundt i byen og fortælle os lidt om stedet.
Her er han så, den lille mand - lidt af en splejs at se til. Men ikke
desto mindre så fyldt til randen med en kærlighed til sin by, at ord
øjensynlig var fattige - for ind imellem afbrød han sin talestrøm og
sang følelserne ud i tusmørket - og således, snakkende og syngende
vandrede han værdigt rundt med sin lygte og sit mordvåben, og alle os vrimlende
i hælende.
Vi hørte om
Ærøskøbing, der i 2002
modtog
Europa Nostra
prisen, som én
af denne verdens
allermest bevaringsværdige1700
tals
købsteder.
Om fredningen af
byen, der er
kategoriseret så højt at ét trin mere op ad fredningsstigen og den ville have
status af museum, i lighed med
Den gamle By i Århus, som ikke mere beboes af rigtige mennesker.
Her
er byens hoved
forretningsstrøg - og som det ses - er der skrappe regler i sådan
en top fredet by, for hvilke virkemidler de næringsdrivende må tage i
anvendelse for at gøre opmærksom på sig selv.
Her er absolut ingen blinkende neon, eller spraglede reklameskilte. Vi
så eksempler på det møjsommelige restaurerings arbejde, der pågår overalt,
for at holde sammen på de ældgamle
bygninger.
Vi hørte om ligkistesnedkeren, der har designet de utroligt ornamenterede
gadedøre rundt om i byen. Vi
beså bytorvet med de to vandpumper, der indtil engang i 1950'erne stadig var i
funktion - og hvoraf den ene, uden man kan forklare det, leverer totalt
kalkfrit vand. Det
er også på torvet at man har mulighed for at afstraffe fruentimmere, der har
været en lille tur på grisebassen, fordi "Jyske Lov" der stadig er
gældende i byen - foreskriver at disse madammer hver anden lørdag,
tildeles en dragt prygl i den bare, i fuld offentlighed.
Vi
fik historierne om de mange berømtheder og/eller originaler, der har haft til
huse i de maleriske bygninger.
Jeg tror ikke jeg overdriver når jeg siger at vi på denne tur erhvervede os en
omfattende viden om den by vi besøgte.
Og da vi var tilbage ved vores udgangspunkt, var vi alle sammen helt
forbløffede over at opdage at der var gået halvanden time! Mørket var faldet
på - og vi var skrupsultne!
I en fart skyndte vi os hjem til hytterne, hvor Karen stegte pølser til os
(resterne fra Int.Træf lever endnu!). - Vi drak noget polsk vodka og åd
nogen pølser og var allerede helt økulrede, da vi tørnede ind - med
udsigt til en hel lørdag på farten - Ærø rundt, og rundt, og rundt. .
ZZZzzzz . . . .
På
det bredeste sted er Ærø 8 km. - og målt i længden, 30 km. Altså et
relativt overskueligt område skulle man synes.
Ikke desto mindre kørte vi fra kl. 9 morgen til 5 eftermiddag - i alt
næsten 90 km.! på denne lørdag.
Undervejs førte Karen og Bjarne os rundt til enhver tænkelig seværdighed
på øen. Vi måbede over istidslevninger, snoldede lokalt kunsthåndværk,
fotograferede fra toppen af et fyrtårn, spiste sen lunch i Marstal . .
.
og vi kørte og kørte, ad forunderlige bittesmå veje i dette miniature
landskab.
Det
var heldigt at vi i den grad fik Ærø ind under huden, som vi gjorde
denne weekend. . . . for på hjemturen vankede der en omgang af den grundigste
afvaskning vi nogensinde har fået. En tornado, der flåede landejendomme op med
rode fejede hen over midtsjælland bedst som vi passerede forbi, på vej hjem.
Så på enhver tænkelig måde var det en weekend spækket med oplevelser og
overraskelser. Tusind,
tusind tak Karen, for en fantastisk, forunderlig, veltilrettelagt
tur!
Det kan du altså osse!
Næste
Corner kommer nok til at handle en hel del om Østrig, og det bliver nok en lidt
længere fortælling.
Jeg skal beklage det sendrægtige tempo, som skyldes at jeg i øjeblikket
kun har én funktionsdygtig computer (på klinikken) Vi arbejder på
sagen. Go'
vind til vi mødes i Corners forlængede "Østrigs udgave"
. . . og selvfølgelig!
|